En bedre dag

Min dag startede bare ud som lort. Jeg var fra værende og snakkede ikke med de andre. De virkede bekymrede, og troede måske ligefrem at de havde gjort noget. Nej, det havde de ikke og det har de stadig ikke. Nogen dage bliver jeg bare nød til at være lidt nede, især fordi jeg har meget at tænke på. Jeg har det sådan at hvis jeg hele tiden skal have den facade af at jeg er glad, bryder jeg sammen til sidst. Det gør rigtig ondt inden i, når jeg gør det. Jeg hader når det sker og må derfor tage denne maske af nogen gange, bare for at lette trykket. Til sidst i skolen greb nogen venner ind og hørte hvorfor jeg var sådan. Efter jeg sådan nogen lunde havde givet en forklaring, blev jeg en smule gladere. Jeg er stadig ked, men ikke nær så meget.