En hurtig beslutning.

Jeg har ikke blogget siden torsdag og jeg vil gerne fortælle jer hvorfor. 

Fredag, altså igår, skete der noget meget uventet. Jeg skulle være alene hjemme stort set hele aften, og skulle også selv sørge for mad. Det var sådan en alene tid jeg har savnet rigtig længe, så det skulle da være hygge. Jeg købte nogen færdig lavede pandekager, met fordi jeg er så doven som jeg er, og noget Ben and Jerry is, fordi der var penge til overs af dem jeg havde fået til mad og slik. Jeg startede med at varme de der pandekager og jeg måtte varme dem over tre gange, før de bare blev ok varme. Desværre ville de bare ikke blive varme og jeg endte med at spise dem halvkolde. Det fandt jeg jo selv meget komisk, især fordi de gav mig kvalme da jeg var færdig. De smagte så forfærdeligt, så jeg vil ikke anbefale x-tras pandekager - HOLD JER GERNE VÆK FRA DEM. Nå, så kunne jeg bare spise is. Imens jeg sidder og ser noget x-factor og spiser is, ringer min mor. 

Nu er det sådan at mine forældre ikke kan finde så godt ud af det sammen. Eller, min far er bare en mand med en stort temperament og ikke vil se det i øjene. Han er sur, endda rigtig sur. Jeg får heletiden at vide han ikke er sur på mig, men jeg ved det ikke passer. Jeg sendte en sms, han ville ikke lade være med at ringe til mor efter jeg havde taget en taxa op til hende og min mors veninde. Jeg skrev han skulle lade være med at ringe og det gjorde min far nu tror at jeg synes at er en kæmpe idiot. Der er forskel på at være en idiot og at opføre sig som en. Lige nu opføre han sig kun som en. Han tror at jeg tænker dårligt om ham, og at mor har fyldt mig med alt muligt lort om far. Jeg har forsøgt at få ham fra tanken, men han vil ikke lytte. Han er ikke til at tale med, når han er sur. Han må have hjælp, for dette er ikke normalt. Det er fra hans barndom og jeg håber at kilden til hans temperament vil tage en snak med ham. Min farfar er kilden. 

Imorgen skal jeg hjem til en af mine veninder sammen med tre andre. Os fire der skal være sammen, har ikke haft sådan et 'pyjamas party' i hundrede år og vi har savnet det for meget. Det skulle have været ved mig, men som i har læst, er det ikke tidspunktet at holde et pyjamas party hos mig. Jeg håber det vil få mig på bedre tanker når jeg er sammen med Elisabeth, Sarah og Emma.