tirsdag den 29. marts 2011

Et hul så dybt.

Nogen gange har jeg lyst til at grave mig ned i et dybt hul. Så dybt at jeg ikke skulle kunne høre på hverdagens problemer. Så dybt, at det ville tage alt for lang tid at tage ned i hullet, når det er nemmere at glemme personen. Så dybt, at jeg ikke længere behøvede være "Sara", men ingenting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar